Asbestplader smidt i naturen ved Følvangsvej

dato

Fredag d. 6. september omkring kl. 17.30 blev asbestplader fundet henkastet i et skovområde nær Følvangsvej i Fårevejle, Odsherred. Asbestplader er farligt affald og skal afleveres på en genbrugsstation i en særlig container og i en tæt lukket pose.

Borgere i området bemærkede en sølvgrå Suzuki Ignis med en mørk, enkeltakslet trailer med påskriften "Bauhaus" køre fra skovvejen i høj fart omkring det tidspunkt. Nærpolitiet i Asnæs søger vidner i sagen og opfordrer borgere, der har set køretøjet eller har oplysninger om bilen og dens ejer, til at ringe til politiet på tlf. 114.

Kilde: Politiets Døgnrapport