Faarevejle Friskole og SFO søger en engageret og inkluderende pædagog til en fast stilling på 33 timer om ugen fra 1. oktober 2025 eller tidligere. Har du lyst til at gøre en forskel i børns hverdag – både i klasselokalet og på legepladsen? Så er det måske dig, vi leder efter!
Vi er en Grundtvig-Koldsk friskole med fokus på fællesskab, faglighed og livsglæde i både skole og SFO – fordi glade børn lærer bedst. Hos os bliver du en del af et stærkt fællesskab med både erfarne og nye kolleger, hvor vi sammen udvikler vores hverdag og pædagogiske praksis for vores 180 elever og 90 SFO børn.
Velkommen til en hverdag med….
• Et alsidigt pædagogisk arbejde, hvor du både er fast klassepædagog i indskolingen og fritidspædagog i SFO´en.
• Et levende og energifyldt miljø, hvor børn trives, er nysgerrige og har lyst til at lære.
• Et stærkt fællesskab, præget af nærvær, samarbejde og høj trivsel – både blandt børn og voksne.
• En arbejdsplads med balance, hvor vi værner om vores traditioner og samtidig tør tænke nyt og anderledes.
• Et engageret team i udvikling, hvor du får mulighed for at præge nye visioner og strukturer i vores SFO.
Hos os passer du godt ind, hvis du….
• Trives med at arbejde både i skole og SFO og ser værdien i at skabe trygge relationer på tværs.
• Brænder for at skabe inkluderende fællesskaber, hvor alle børn føler sig set, hørt og værdsat.
• Møder både børn og voksne med et anerkendende menneskesyn og bidrager aktivt til et stærkt kollegialt fællesskab.
• Arbejder selvstændigt, tager ansvar og nyder at være en del af et tæt og tillidsfuldt team.
• Er fleksibel i forhold til arbejdstider og har lyst til at bidrage med idéer og energi i en spændende udviklingsproces.
For yderligere oplysninger om stillingen:
Kontakt afdelingsleder for SFO og 0. klasse Kristine Baltsersen på 2136 5087.
Ansøgningsfrist: 1. august 2025 men gerne snarest muligt, da vi afholder samtaler løbende indtil den rette kandidat er fundet. Ansøgning, CV samt relevante bilag sendes til: ansoegning@ffeonline.dk.
Læs mere om vores skole på ffeonline.dk.
Da stillingen er kombineret, fastsættes løn- og ansættelsesvilkår delvist efter aftalen mellem BUPL og Aftaleenheden ved frie grundskoler og delvist efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odsherred Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
FÅREVEJLE FRI- OG EFTERSKOLE, Parkvænget, 4540 Fårevejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/572f1f08-1b2f-404a-a632-97c1684cf4f8