BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger kvinde med hjertet på rette sted, der vil være med til at gøre en forskel for en ung kvinde som mig.
Jeg er en glad og humoristisk ung kvinde uden verbalt sprog, der bor sammen med min familie i Fårevejle i Odsherred. Jeg er multihandicappet og sidder i kørestol. Men har et aktivt liv, med træning, skole, sociale arrangementer og fritidsinteresser som biografture, udflugter og musikarrangementer.
Jeg har brug for hjælpere, der kan være mine arme og ben og som kan assistere mig i alt. Dette indebærer bl.a. personlig hjælp og pleje, forflytninger, træning, ledsagelse og praktiske opgaver.
Min dag indbefatter bl.a. hjemmetræning, fysioterapi og skole samt fritidsaktiviteter.
Jeg bruger saltvandsforstøver og hostemaskine, og i perioder dag-cpap, som der er fuld oplæring i
Som alle andre mennesker har jeg gode og dårlige dage. De gode dage er fyldt med smil og latter, sjov og ballade. Jeg elsker det - når vi synger, danser, bander, driller og bare "har en fest". De dårlige dage er jeg meget sensitiv og har brug for ekstra hjælp og omsorg.
Vi tilbyder en hyggelig, humoristisk og lærerig hverdag sammen med mig og mine øvrige hjælpere • Intensiv oplæring, i et hjem med alle nødvendige hjælpemidler • En hverdag med fælles planlægning og indflydelse på dit arbejde • samt gode og sjove oplevelser med mig og dine kollegaer.
Om natten har jeg et respiratorisk overvågnings-team, der sørger for min cpap behandling.
Det vi søger
Er en moden og selvstændig kvinde der kan se sig selv i rollen som handicaphjælper, med en god situationsfornemmelse og forståelse for det at arbejde i et privat hjem.
Vi sætter pris på et godt humør, og et roligt gemyt
Du bliver som handicaphjælper del af et fast og fleksibelt team, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt, på hverdage, weekender og helligdage. Vagterne ligger mellem kl. 6.30 og kl. 21.30 og kan være på alt fra 3 til 12 timer. Der er desuden mulighed for blandede dag- og nattevagter eller vikarvagter på nat-teamet. Vagtlængde og ugentligt timetal aftaler vi ud fra fælles ønsker – det vigtigste er, at kemien er i orden.
Det er en fordel hvis du har erhvervserfaring, og gerne fra et lignende job, samt at du er en erfaren bilist. Det er ligeledes en fordel hvis du har egen bil, så du ikke er afhængig af offentlig transport.
Yderligere information:
- Startdato: Hurtigst muligt
- Timetal og arbejdstid: Efter aftale
- God erfaringsbaseret løn med div. forskudttidstillæg
- Sidste frist for ansøgning: 15. September 2024
- Afholdelse af samtaler og ansættelse: Løbende
Er du den hjælper vi søger, og kan du svare bekræftende på alle ovenstående forhold, så skynd dig at sende en ansøgning. Vi glæder os til at høre fra dig
Ansøgning:
Ansøgning sendes på mail til: risager@c.dk - med et billede af dig selv.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odsherred Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
A priori ApS, Rytoften, 8210 Aarhus V
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6107333