BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Hjælper - Ledsager
Vi søger en pligtopfyldende M/K med hjertet på rette sted, og et reelt ønske om, at gøre en forskel for en ung kvinde som mig. Vi forestiller os, at du er fleksjobber, førtidspensionist eller lignende, der ønsker få timer om ugen. Vi foretrækker, at du har en del erhvervserfaring og er en erfaren bilist, gerne med egen bil, så du ikke er afhængig af offentlig transport.
Jeg går i skole tirsdag og torsdag, og skal transporteres til og fra skole i min handicapbus (alm. kørekort B til person og varebil). Ledsagelsen har en varighed af 2 gange 2 timer pr. dag. Vagterne ligger således tirsdag og torsdag kl. 7.45 til 9.45 og 13.15 til 15.15. Der er mulighed for lidt ekstra timer, hvis du er interesseret i at varetage div. forefaldende ekstra opgaver. Når jeg har fri/ferie fra skole, har du også fri.
Om mig:
Jeg er en glad og humoristisk ung kvinde, der bor sammen med min familie i Fårevejle i Odsherred. Jeg er multihandicappet, immobil og sidder i kørestol. Jeg er uden verbalt sprog, og er udfordret med hensyn til pludselige og uforudsete lyde, hvorfor jeg nemt bliver forskrækket.
Da jeg er fuldt ud afhængig af hjælp, er jeg lidt af en tryghedsnarkoman, med gode og dårlige dage. De gode dage er fyldt med smil og latter, sjov og ballade. Jeg elsker det - når vi synger, danser, bander, driller og bare "har en fest". De dårlige dage er jeg meget sensitiv og har brug for ekstra hjælp og omsorg.
Om dig:
Du er en omsorgsfuld og ansvarsbevidst ikke-ryger, med god fysik og høj hygiejnestandard, der forstår rollen som handicapledsager • Et roligt gemyt med godt humør, der hviler i sig selv og med baglandet i orden • Du er selvfølgelig pålidelig, mødestabil og fleksibel, og er indstillet på en længevarende stilling. Og ikke mindst - så har du et reelt ønske om, at give min tilværelse meningsfyldt indhold.
Yderligere information:
- Startdato: Hurtigst muligt
- God erfaringsbaseret løn
- Sidste frist for ansøgning: 15.12.2023
Er du den ledsager vi søger, og kan du svare bekræftende på alle ovenstående forhold, så skynd dig at sende en ansøgning - vi afholder samtaler, og ansætter løbende.
Ansøgning:
Ansøgning sendes på mail til: risager@c.dk - med et billede af dig selv.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odsherred Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
A priori ApS, Rytoften, 8210 Aarhus V
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5946520